​Hej derude, mit navn er Valdemar. 

​

Jeg sidder i skrivende stund og funderer over, hvad der egentlig gør, at jeg gerne vil være journalist. Jeg er ikke en af dem, der fandt en gammel diktafon på et loppemarked som barn eller ham, hvis familie har en længere historik med mediebranchen. Jeg har ikke det dér særligt karakteristiske, som jeg ved, at mange af mine medstuderende hiver frem. Jeg ved til gengæld også, at journalistikken er en passion, som altid har drevet mig, og jeg ved, at der er intet, jeg hellere vil beskæftige mig med. Det er egentlig dét, som er det vigtigste for mig, men jeg undrer mig alligevel. Måske er det hos jer, at jeg endeligt får præciseret min passions oprindelse.   

​​​

Journalistik handler for mig ikke kun om information – det handler om at bygge bro mellem forskellige perspektiver og skabe en platform, hvor alle kan være med. Som journalist får jeg muligheden for at dykke ned i virkeligheden og bringe de vigtigste historier frem i lyset. Jeg drømmer om at lave journalistik, der både engagerer og oplyser. Det er dét, som er min helt store drivkraft. En drivkraft der nu mere end nogensinde før, kan vise sig at være væsentlig, i en verden, der fortsat præges af foranderlighed. Her stilles der også nye krav til journalistikken. Vi lever i en samtid, hvor borgerinddragelse spiller en kæmpe rolle, og hvor TikTok og Instagram pludselig viser sig at kunne ramme helt nye målgrupper, der kan eksponeres for journalistisk indhold. ​​

​​​​​

Selvom drømmen om journalistikken længe har været motoren for mine ambitioner, har det ikke altid lignet, at det var sådan, det skulle gå. Jeg kommer fra en familie, hvor den sociale arv er markant. Her kan jeg som et 24-årigt oldebarn til en 79-årig kvinde konkludere, at det ikke har været uddannelse, som var øverst på menuen. Derfor har jeg taget skeen i egen hånd. Jeg har engageret mig i læring, og altid bestræbt mig på at blive dygtigere, hvor end jeg kunne. Her findes den største læring, ifølge mig, i interaktionen blandt mennesker. Det er i hvertfald her, jeg har vist mig selv, hvad jeg virkelig kan, når jeg virkelig vil det. Jeg er stolt af at kunne kalde mig 'self-made'.

​